Om os
Om Anne Mette
Jeg er opvokset med hunde i familien.
Som teenager forelskede jeg mig i corgien.
Dog gik der mange år, før jeg fik min første corg og jeg er håbløst hengivet til racen.
Glæden var meget stor, da jeg som nyudklækket DKK opdrætter modtog mit kennelmærkebevis.
D 7. juni 2018 blev Kennel Abidltrup`s Foxy en realitet og godt og vel et år senere, kom mit A-kuld til verden.
Oprindeligt ønskede jeg at min kennel skulle hedde Kennel Abildtrup, men desværre var dette navn optaget. Da jeg efter nogle år atter ansøgte DKK om ændring af mit kennelnavn, fik jeg muligheden for at “arve” Kennel Abildtrup navnet, da dette ikke længere var aktivt. Jeg slog til, og modtog mit nye Kennelmærke.
Det er vigtigt for mig, at give mine hunde et kærligt liv fyldt med gode oplevelser og læringer. Derfor er mine hunde sammen med os i den hverdag vi er i, såvel som arbejdsliv og fritidsliv. Hver uge kører vi til ringtræning og deltager jævntligt i hundeudstillinger og aktiviteter gennem WCK.
Derudover kommer, at jeg ønsker at tilstræbe at opdrætte racetypsike hunde, med et sundt helbred, et dejligt temperement og med et smukt ydre.
Naturskønne omgivelser
Vi bor på vores landejendom i et naturskønt område i det midt-og vestjyske. Her er masser af frisk luft og hjerterum.
Vi er en stor familie på 11 (incl. vores 2 hunde).
I det daglige lever vi af vores landbrug, og jeg arbejder som blomsterdekoratør, når jeg ikke passer børnene, hundene og huset.
Vores børn er i alderen 13-25 år, hvoraf de to ældste er flyttet hjemmefra.
Vores hunde er vant til masser af frisk luft og elsker at komme med mor på “mark-vandring”. Vi dyrker mest majs rundt om gården og hundende har det så sjovt efterhånden som majsene vokser op og bliver 2 m høje. Her leger de rundt mellem planterne og nogle steder i marken kan de lugte, at rådyr og krondyr har fået sig en majs-sncak i den lille “majs-bar”, som de har lavet imens snacksene blev indtaget….
Det er vigtigt for mig, at hundende hver dag kan få frisk luft og bevægelse, samt at de ofter er sammen med andre hunde, så de kan fortsætte med at være hunde og være gode til deres eget sprog: Hundesprog.
Dertil er det også meget vigtigt for mig, at hundende møder mange forskellige menneker, unge som gamle. Når man bor på landet er det vigtigt for mig at huske, at hundende også kommer med på tur i byen eller kommer med mig på arbejde i blomsterbutikken, hvor de møder mange spændende mennesker.